Stress - en livsstil, der kan ændres

Moderne livsstil med en hektisk og travl hverdag og mange opgaver og beslutninger, kræver et robust menneske. 10 procent af Danmarks befolkning er ikke så robuste, som de selv går og tror. De er så stressede, at de burde være sygemeldt med kronisk stress. Det, at vi har et samfund, hvor vi bruger 14 milliarder kr. om året i direkte omkostninger til sundhedsvæsnet er en stor belastning for samfundet og ikke mindst for den stressramte og dennes nærmeste. Det på trods af, at vi i de sidste 15 år har arbejdet med at forbedre situationen, er det ikke lykkedes. WHO har direkte sagt, at i 2020 vil stress være den største sygdom i verden. Forskning viser, at ansvaret er fælles, hvis vi skal finde en løsning. Og det haster. Forskning peger også på, at stress er årsagen til de sygdomme, vi har. Altså sygdomme vi får, fordi vores immunforsvar er ude af drift, når vores kamp-/flugtsystem er aktiveret.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion i kroppen, hvis formål det er at få dig til at overleve en livstruende situation. Det er meget gavnligt, når det aktiveres i de rigtige situationer. Amygdala er det lille center i din hjerne, som agerer vagtpost. Den skanner alt, hvad der kommer ind gennem sanserne. Opdager den noget, som kan være potentielt farligt, reagerer den hurtigt. Det sker helt ubevidst og automatisk: Amygdala undersøger sin hukommelse for situationer, der ligner og sætter en handling i gang, som den mener, er passende. Nu er vi neuralt kapret og alt sker uden, at vi kan stoppe det, der er sat i gang. Stresshormonerne bliver sat i produktion. Det er det, der kaldes AKUT stress. Formålet er at løse et akut problem; nemlig at overleve.

Hvad sker der, når beredskabet aktiveres?

Din fordøjelse stoppes lynhurtigt, dit immunforsvar får et kortvarigt boost, og holdes alarmen i længere tid - vi snakker kun ½-1 time - sættes selv immunforsvaret på standby. Alle kroppens ressourcer ledes hen til de store muskelgrupper. Vi skal overleve enten ved kamp eller flugt. Det der sker i kroppen, især hvis tilstanden varer i mange timer, er en forgiftning på grund af manglende fordøjelse og efterfølgende forstoppelse. Vi forgifter vores krop med de affaldsstoffer, den normalt skiller sig af med gennem nyrerne, leveren og tarmen. Når immunforsvaret lukker ned, er kroppen udsat for de milliarder af bakterier og virus, som vi har på og i os. Det har adgang til at etablere sig i vores krop. Blodet bliver tykkere for lettere at kunne stoppe blødninger ved skader. Det belaster hjertet særdeles hårdt, og du har ikke mindst usædvanligt svært ved at tænke rationelt. Alt dette sker på under et halvt sekund, og du bliver først bevidst om det, når hjertet banker voldsomt i brystet. Ved at have en stresset livsstil inviterer vi alle verdens sygdomme ind i vores krop, og dem vi er mest disponerede for, slår os ihjel.

For et usikkert menneske bliver stress en naturlig respons

Mennesker som bliver sat i situationer, hvor frygt opstår, uanset hvor minimal truslen ser ud, vil starte den fysiologiske reaktion, hvor stresshormonerne bliver produceret. Det betyder, at kroppen bliver sat i alarmberedskab. Ubevidst tænker kroppen ”skal jeg flygte eller kæmpe?” - og det gør den sig fuldt ud klar til. Nogle mennesker er på baggrund af sine erfaringer mere følsomme overfor situationer, som kan udløse det, man kalder HPA-aksen (Hypothalamus - Hypofysen - Binyre Aksen).

Hvad sætter denne naturlige respons i gang i et moderne samfund?

Usikkerhed, pres, mobning, dårlig kommunikation, klikedannelse, manglende respekt, andre bestemmer over dig og manglende samarbejde er blandt de større faktorer, som kan gøre mennesker syge. Alle ovennævnte og mange flere elementer, som jeg kalder det psykiske livsmiljø, fordi det omfatter det hele menneskes psykologiske belastninger og glæder. Psykisk arbejdsmiljø er jo kun cirka en tredj del af en danskers samlede belastning.

Stress skal forebygges ikke håndteres

Indsatsen har indtil videre været lagt på oplysning og håndtering, og det har ikke hjulpet nok. Omkostningerne har indtil nu kun været iagttaget ud fra en samfundsmæssig synsvinkel. Der har ikke været foretaget store studier og målinger over flere årtier over, hvad der sker med mennesker og deres evner, når de begynder at få bare den mindste forstyrrelse i HPA aksen (Hypothalamus - Hypofysen - Binyre Aksen). Det mangler vi for at kunne forebygge stress på et evidensbaseret grundlag. Jeg vil påstå, at virksomheders konkurrenceevne skades alvorligt på grund af selv minimal stress hos medarbejderne. Der er heller ikke lavet undersøgelser, som viser de faktiske personlige omkostninger, som sygdommen afstedkommer og hvor langt ind i fremtiden, det berører dem, der har fået alvorlig stress. Stresshåndtering er symptombehandling. Det lindrer på den korte bane, men kræver en bevidst indsats hele tiden, og det presser de menneskelige ressourcer yderligt. Det eneste, man opnår er, at kamp-/flugtsystemet bliver mere følsomt over for kropslige signaler; hvad der sker ude i omgivelserne, og det er stressende i sig selv. Samtidig er stresshåndtering blevet til et personligt ansvar og ikke et fælles ansvar.

Årsagerne ligger i det enkelte menneske, og hvordan det opfatter virkeligheden. Virkeligheden er årsagen til menneskets erfaringer, som er blevet til årsagerne. Vi er alle skyldige, fordi vi med vores måde at skabe vores virkelighed på, er med til at påvirke andre menneskers stressfaktorer. Denne enkelte kulturfaktor, som vi har haft så stor fordel af, er blevet vores akilleshæl. Det er den vidt berømte konkurrencekultur jeg taler om. Ansvaret er FÆLLES for, at vi har stress og for at komme af med det igen.

Hvad skal der til for at forebygge stress?

Først skal alle kilder til stress findes; de grønne signaler skal bevidstgøres. Derefter kan stresshåndteringen udføres på en naturlig og automatisk måde. Det gøres på det personlige niveau og på gruppeniveauet. Faktisk kræver en effektiv løsning, at hele kulturen ændres i familien og på arbejdspladsen, så tilstanden stoppes i opløbet. Disse grønne signaler er du nødt til at kende på den måde, de viser sig i din krop:

Midlertidig hjertebanken, midlertidig rysten eller tics, sveder, tørhed i munden, sommerfugle i maven, knugen i brystet, tissetrang, anspændthed.

Stresshåndtering betyder, at man bevidst bryder kamp-/flugtsystemet, når man registrerer de grønne signaler. Her kan det være fordel for virksomhederne at have en nedskrevet og implementeret stresspolitik, så alle kender de forskellige ansvarsområder og ved, hvad man gør, når situationen opstår. Det skal også være aftalt, at kollegaer kan italesætte, når man fornemmer, at en kollega ændrer adfærd.

Stressforebyggelse kræver, at man løbende har stress på dagsordenen i sine beslutninger og i sin udviklingsstrategi. På organisationsniveau kræver det, at der er fokus på at skabe en samarbejdende kultur i virksomheden, så alle krav er undersøgt for virkninger på samarbejdskulturen og for nye mulige stresskilder.

Personlig udvikling er nødvendig, fordi kompetencer inden for kommunikation og samarbejde er altafgørende for, om stressforebyggelsen skal blive en succes. Det er ikke nok at give undervisning. Der skal også trænes, så de nye færdigheder kan blive implementeret efter planen. Det enkelte menneske skal mestre at kunne kommunikere, så alle kan forstå det, der formidles. Kommunikation er hjørnestenen i samarbejde. Det personlige arbejde kræver personlig sparring og coaching.

Hvis virksomheden indadtil samarbejder på alle niveauer og viser accept og respekt til alle individer fra alle individer, og der skabes en gensidig forståelse af, at alle er lige vigtige for, at virksomheden kan udvikle sig og forblive på markedet som en stærk spiller, der er konkurrencedygtig. Sådan en virksomhed er den mest fleksible, tilpasningsdygtige og effektive enhed og vil til enhver tid være den mest konkurrencedygtige på sit felt.

Hvordan hjælper jeg med at fjerne og forebygge stress?

Hos individet kan et forløb gennemgå følgende skridt som skitseret herunder:

  • • Samtale for at afdække stressniveauet, henvise til læge eller anden eksperthjælp
  • • Afstressningsprogram og samtaler (jeg lytter mest)
  • • Afdække årsager og virkninger, stresscoaching (mest lytning)
  • • Stresscoaching med henblik på håndtering af stresssituationerne i livet
  • • Stresscoaching med mentaltræning for at øge robusthed
  • • Coaching og sparring for at forebygge stress og udvikling

Hos organisationer kan det se således ud:

  • • Stressrådgivning og sparring omkring stressniveauet
  • • Afstressning og årsagsklarlægning
  • • Kursus i håndtering af stress
  • • Gruppecoaching med trivsel som fokus
  • • Udvikling af kommunikation og samarbejde
  • • Udvikling af stresspolitik
  • • Coaching, mentaltræning og sparring til ledere og medarbejdere for at implementering af en ønsket udvikling.

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder med stresshåndtering, stressforebyggelse og stresscoaching, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg vil gerne kontaktes for et helt uforpligtende møde.