Coaching - får det bedste frem i dig

Fokus på det, der er vigtigt
Vi lever i en hektisk verden med tiltagende mængder af information og påvirkning. Det kan virke stadig sværere at danne sig et overblik over, hvad der er vigtigt, og hvad der er overflødigt. Derfor bliver behovet for at få et ”helikopteroverblik” mere og mere relevant. En coach hjælper dig med at holde fokus på det, der er vigtigt. Og coachen hjælper dig til at få og fastholde det store overblik både over dit privatliv og din karriere.

Bedre beslutninger
Når du får et bredere perspektiv og flere muligheder, vil du træffe bedre valg. En coach vil derfor udfordre dine overbevisninger og antagelser, og få dig til at tænke bredere og søge alternativer. Den proces vil føre til, at dine beslutninger bliver truffet ud fra et større og mere varieret perspektiv.

Klare mål
Det er vigtigt at opstille mål. Klart formulerede mål viser dig, hvor du skal hen og giver dig fokus og energi. Dermed bliver din kommunikation styrket og det bliver nemmere at skabe forståelse for dine mål. På den anden side kan uklare og dårligt formulerede mål medvirke til stress, frustration og irritation. En coach hjælper dig med at sætte mål for, hvad der er vigtigt for dig, både i privat- og arbejdslivet. Mål der styrker frem for at svække dig. Og coachen hjælper dig med
at fastholde dine mål!

Færre problemer
Hvad der er problemer, afhænger af øjnene, der ser. Det, der opleves som et problem for én, ses måske som en mulighed for en anden. En coach vil understøtte dig i at blive mere handledygtig og forudseende, så du oplever færre problemer. Sammen med coachen vil du finde nye perspektiver, der ofte vil vende problemer til muligheder.

Mere læring
Læring medvirker til udvikling. Og det er en essentiel del af livet. Læring udspringer af de refleksioner og tanker, du gør dig over dine oplevelser. En coach vil hjælpe dig med at opstille mål for din læring. Og coachen vil også give dig tid til at reflektere og integrere dine oplevelser, så de bliver til læring og viden.

Hurtigere udvikling
Ydre udvikling følges med indre udvikling. Ændringer i dit liv vil genspejles i indre forandringer. Det, du ønsker, afspejler altid, hvem du er og hvem du kan blive. Din coach vil hjælpe dig til at se dine potentialer og muligheder. Og samarbejdet med din coach vil højst sandsynligt føre til større forandring og udvikling, end du forestiller dig!

Du er det værd
Professionelle coaches tilbyder et samarbejde, der støtter mennesker i at opnå de bedst mulige resultater i deres personlige og professionelle liv. En coach hjælper dig med at forbedre dine præstationer og give dit liv et kvalitetsløft. Alle sportsfolk på højt niveau har en coach – er dit liv mindre vigtigt?
Mennesker kontakter en coach fordi:
• de ønsker balance
• de ønsker udvikling
• de vil mere
• de vil have det nemmere

Så enkelt er det. En coach hjælper kunden til at opnå alle fire punkter – på kort tid. En coach er trænet i at lytte, observere og i at tilpasse sin indfaldsvinkel til den enkelte kundes behov. Coachen tilstræber at få kunden selv til at konkretisere sine muligheder og strategier. Det gøres bl.a. ved at finde og understøtte de kompetencer, ressourcer og ”de” kreative evner, kunden allerede besidder.

 

 

Sidst opdateret 12.03.2009
Complementum ApS, Blålersvej 75, 2990 Nivå, CVR-nr. 30823338
Tlf.: 26120842 - E-mail: Kim Achen
copyright©Complementum ApS